top of page
portraet-01.jpg

Papercut workshop

Denne workshop er for dig, der har lyst til at prøve kræfter med papir og skalpel på en anderledes og nytænkende måde. Du får mulighed for at komme hjem med et helt unikt værk og nye ideer til, hvordan du kan arbejde med papirkunsten hjemme i stuen.

 

På workshoppen har du mulighed for lave et personligt klip. Det kan være et motiv, du holder af, et mønster, et yndlingsdigt/citat eller ord. Dagen starter med en kort præsentation af mit eget arbejde og baggrund efterfulgt at et lille oplæg om mange af de muligheder, der findes indenfor arbejdet med papir.

 

Jeg håber, at dagen bliver fyldt med spændende inspiration på kryds og tværs, og du udover at få et fint klip med hjem også har hovedet fuld af tanker og ideer til eventuelle fremtidige projekter.

 

Jeg har rammer, du kan købe på værkstedet i formaterne A4 og A5. Hvis du ønsker at arbejde i andre formater, er du meget velkommen til selv at medbringe en ramme.

 

Der vil være skæreunderlag, papir og skalpeller til rådighed, men foretrækker du dit eget ”værktøj”, så tag det endelig med!

 

Kurset er for alle, der ønsker at stifte bekendtskab med papirkunstens inspirerende verden.

 

PRAKTISK INFO

Tid og sted: Lørdag kl. 10-16, Kunstnerhuset i Frederiksværk, Gjethusparken 4, 3300 Frederiksværk

(Jeg slår næste dato for en workshop op her på hjemmesiden, på Instagram og på facebook)

 

Jeg sørger for kaffe og the. Vi spiser frokost sammen på værkstedet, og har du ikke mad med hjemmefra, ligger der en Kvickly lige om hjørnet.

 

Max antal deltagere: 8 stk.

 

Workshoppen gennemføres ved min. 4 tilmeldinger og ved evt. aflysning, vil du få dine penge refunderet. 

Dette vil ske senest 1 uge før workshoppen.


Skulle du selv blive forhindret i at deltage, refunderes halvdelen af beløbet (600 kr.) ved afmelding senest 24 timer før kursusstart.

 

Kontakt mig endelig, hvis du har spørgsmål til workshoppen.

 

Kh Camilla Grell

 

Tlf. 277486502/ camillagrell71@gmail.com

Skærmbillede 2020-08-14 kl. 09.57.58.png
bottom of page